Bedøvelse

Det skal ikke gøre ondt at modtage tandbehandling.

Det skal heller ikke gøre ondt at blive bedøvet.

De fleste mennesker er i et eller andet omfang nervøse for tandbehandling, og frygt for smerte er en væsentlig årsag.

Vi behandler på vores klinik rigtig mange mennesker, som har haft alvorlig “tandlægeskræk”, og det er vores erfaring, at har man først oplevet at blive smertefrit bedøvet og efterfølgende smertefrit behandlet, hjælper det meget på frygten eller angsten.

Smertefrihed gør det dog ikke alene, man kan f.eks også være bange for følelsen af ikke at have kontrol over situationen. Du kan eventuelt læse mere om, hvad vi gør for at afhjælpe frygt for tandbehandling under fanen tandlægeskræk.

Vi har gennem mere end 10 år anvendt den såkaldte “computerstyrede bedøvelsesteknik” også kaldet “tryllestaven”, som sikrer en meget skånsom bedøvelse, og vi aftaler altid et stopsignal, hvis du trænger til en pause eller har brug for supplerende bedøvelse.

Bedøvelsesvæsken indeholder et aktivt stof, som forhindrer nerveimpulser i at nå frem til hjernen hvor impulserne registres som smerte. Bedøvelsesvæsken kan også indeholde adrenalin, som gør at de små blodkar trækker sig sammen og bedøvelsen bliver længere i området.

Hvor længe varer bedøvelsen?

En bedøvelse vare mellem 1-6 timer alt efter tilstedeværelsen og koncentrationen af adrenalin.

Er der bivirkninger ved bedøvelsen?

Der er kun få og sjældent bivirkninger ved bedøvelse, man kan dog opleve hjertebanken pga. adrenalinen.

Er du gravid kan du godt blive bedøvet der er ingen restriktioner i forbindelse med graviditet.

Hvad koster bedøvelse?

Lokalbedøvelse koster 357 kr. pr. kvadrant.

Birthe S.
Birthe S.
5. December, 2022.
Extrem tandlægeskræk, men en tabt plombe i en fortand, tvang mig til tandlæge. Først var sekretæren Ulla ualmindelig sød og forstående, da jeg ringede og bestilte tid. Tandlægen Lena, forklarede alt undervejs og kan kun sige; der går ikke 32 år inden næste besøg. Den nye bedøvelse “tryllestaven” (som nok ikke er så ny) er da bare helt fantastisk. Tak for en rigtig go’ oplevelse, og et flot resultat.
Jakob Hermannsen
Jakob Hermannsen
3. Maj, 2022.
Tryg, troværdig og meget professionel behandling. Varm anbefaling.
Sabrina Westergaard
Sabrina Westergaard
4. Januar, 2020.
gitte munk
gitte munk
30. Oktober, 2018.
Fantastisk positiv oplevelse..Super kompetent Tandlæge..kan kun anbefales👍
Lissi Rasmussen
Lissi Rasmussen
7. Februar, 2017.
Erik Hoffmann Pedersen
Erik Hoffmann Pedersen
20. December, 2016.
En af de dyktigere danske tandlæger,alltid professoonel behandling
Tony
Tony
25. Juli, 2016.
Jørgen forstår at tale folk med tandlæge skreg til ro. Han tager den stille og rolig, han er super god at snakke med og priserne er fair. Jeg har haft hele 5 tandlæger, og er glad for at have endt her. Han blev anbefalet af mine forældre, og jeg har ikke set tilbage siden.