Tandlæge i Vejle Tandlæge i Vejle

Børne- ungdomstandpleje.

Tandpleje er gratis for børn og unge i Danmark til 18 års alderen.

Fra man er 16, til man fylder 18 år, kan man frit vælge, om man vil forblive i den kommunale børnetandpleje, eller om man ønsker at overgå til ungdomstandpleje hos privat tandlæge i Vejle, stadig helt gratis til man fylder 18.

Hvis du er under 16 år og gerne vil behandles hos privat tandlæge, skal du selv betale 35 % af prisen på undersøgelser og behandlinger – resten betales af kommunen.

Det er vigtigt man som ung får grundlagt og holder fast i gode tandplejevaner, hvilket blandt andet omfatter regelmæssige undersøgelser hos tandlæge.

Det er individuelt, hvor ofte man bør undersøges – det vurderes ved det første besøg på klinikken.

Hvis du ønsker at skifte fra den kommunale tandpleje til tandlægerne Lena Gravgaard og Jørgen Juul-Olsen, Nørretorv 1A i Vejle, skal du blot give besked om dette til den kommunale tandpleje og derefter kontakte os på klinikken.

Din journal og røntgenbilleder bliver overført til os.