Mit tandkød bløder
Hvis dit tandkød bløder når du børster tænder eller bruger tandtråd eller tandstikkere er det som regel tegn på tandkødsbetændelse. Der kan også være tale om parodontitis, som er en videreudvikling af tandkødsbetændelse, hvor knoglen omkring tænderne er påvirket. Årsagen er ansamling af bakterier på tænder og tandkød.
God mundhygiejne med tandbørstning 2 minutter 2 gange dagligt med blød manuel børste eller en god elektrisk tandbørste samt dagligt renhold mellem tænderne med tandtråd eller tandstikkere kombineret med tandrensning forebygger og behandler tandkødsbetændelse.
Der kan være andre årsager til blødende tandkød, så oplever du dette, bør du kontakte klinikken for en undersøgelse hos en af vores tandlæger.