Sådan undgår du syreskader på dine tænder
Tændernes yderste lag består af emalje. Emalje er det hårdeste væv, vi har i kroppen. Emaljen dannes inden tænderne bryder frem, og derefter dannes der ikke ny emalje på tænderne.
Derfor er det vigtig at passe på emaljen.
Emaljen består næsten udelukkende af mineraler, som sidder samlede som krystaller af såkaldt hydroxylappatit, som kan modstå både en vis belastning / slid og syrepåvirkning. Men udsættes tænderne for syre for tit, sker der en opløsning af emaljelaget, som derved bliver tyndere og til sidst helt kan forsvinde. Tænderne bliver følsomme og farven ændres til mere gullig.
Syreskader kan også opstå som følge af sure opstød fra mavesækken eller hyppige opkastninger. Hvis du lider af sure opstød, såkaldt reflux, er det vigtigt at tale med din læge, om du kan have gavn af syreneutraliserende medicin.
Sådan undgår du syreskader
- Spar på sodavand, saft, energidrik og juice (også selvom det er sukkerfrit).
- Gør den tid, det sure er i munden, så kort som mulig. Undlad at drikke små slurke over lang tid og brug evt sugerør. Det er bedre at skylle den sure drik ned hurtigt end at stække den over lang tid.
- Pas også på med overdreven indtag af sur frugt, selvom frugt er sundt.
- Husk meget slik er også surt, vingummi for eksempel, også selv det som smager sødt.
- Skyl efter med vand, når du har spist eller drukket noget surt.
- Få behandling hvis du lider af reflux eller opkastninger.
Har du yderligere spørgsmål, så kontakt din lokale tandlæge.