Snorkeskinner
Snorken skyldes at muskler i halsen afslappes,så der opstår pladsmangel i svælget.
Cirka 40 % af mænd og 30% af kvinder snorker.
Heraf lider ca 30-50 % af den tilstand, der kaldes søvnapnø. Ved søvnapnø ophører vejrtrækningen i kortere eller længere tid (10 sekunder eller
mere) og kroppen får derfor ikke ilt nok.
Man kan som følge af snorken og søvnapnø opleve urolig søvn, træthed, koncentrationsbesvær, hovedpine og øget sygdomsrisiko,- i det hele taget nedsat livskvalitet.
Minimer snorken og søvnapnø med snorkeskinner
Både snorken og let til moderat søvnapnø kan ofte afhjælpes med en snorkeskinne.
Skinnen kan være et alternativ til det mere udstyrstunge CPAP apparat.
En snorkeskinne virker ved at underkæben føres lidt fremad, så der skabes mere plads i munden og svælget til vejrtrækningen.
Det kan være nødvendigt med undersøgelse hos en øre-næse-halslæge før man prøver snorkeskinne- behandling.
Har man muskel- eller kæbeledsproblemer kan behandling med snorkeskinne være uegnet.
Skinnen fremstilles individuelt efter scan af over- og underkæbe på klinikken.